Om Allinge Kirke

Allinge kirke er sognekirke for Allinge-Sandvig sogn. Sognet er i sin tid udskilt fra Olsker sogn, hvortil det var anneks lige til 1941. Kirken, - der i 1569 kaldes 'Alende Capell'-

Allerede i middelalderen synes skibet forlænget mod vest. Og senere - antagelig i rænæssancetiden - tilbyggedes et vesttårn. 

I 1892 skete den store ombygning under ledelse af Mathias Bidstrup. Hele den østlige del, som var den oprindelige kirke, blev fjernet. I stedet blev der bygget et tværskib, - og helt mod øst en korbygning.

Kirken fik efter denne ombygning omkring 600 siddepladser. I dag er antallet af kirkens siddepladser dog halveret.

Kirken, den nu er gulkalket, overalt træloft. For langhusets vedkommende en flad tøndehvælving.

I Allinge blev klokken aldrig 9, - hvis man da ellers skal tro tårnuret. Maleren, der i sin tid skulle male urskiven, har således ikke forstået, hvordan man skriver 9 med romertal (IX).

Mindetavler
På korsarmen sydvæg ses to mindetavler over danske kongers besøg på Bornholm.

Den ene giver en udførlig reportage om Christian den 5.s besøg på Bornholm i 1687. I et mere nutidigt sprog står der:

'Anno 1687 er den 7. maj hans kongelige majestæt Christian den 5. til glædelig erindring for dette lands indbyggere ankommet her til Bornholm i Sandvig med 6 fregatter.

Og efter hans kongelige majestæt havde beset Hammershus, rejste han straks til Rønne, hvor han hørte prædiken den 8.maj.

Samme dag rejste han til Svaneke og blev der til den 11. maj. Derfra begav han sig til Christiansø. Men siden pga. modvind og storm på hjemrejsen kom hans majestæt igen tilbage til Sandvig den 13. maj. Han indlogerede sig hos tøjmester Niels Jørgensens i Sandvig.

Den første pinsedag, som var den 15. maj, var hans kongelige majestæt i Allinge kirke og hørte hans ærværdighed provstens - hr. Poul Anchers - prædiken. Til højmessen, som var bestilt til, døbte provsten samtidig sognepræstens - hr. Jacob Jensen Sodes - Barn, som var blevet opkaldt efter kongens eget navn Christian. hans kongelige majestæt tilbød at stå fadder (og) sendte for sig til dåben høj ædle og velborne oberst, overkommandant og amtmand her over landet, hr. diderich con Wettberg, herre til Østerup gård.

Da alle ting i Allinge Kirke var efterkommet, stak hans kongelige majestæt til Sandvig igen,(og han) begærede straks en aftensangsprædiken, som holdes af sognepræst, hr. Jacob Jensen Sode i en stue hos Niels Jørgensen.

Da denne (begæring) var efterkommet, stak hans kongelige majestæt straks til søs og ankom lykkelig til København med sine mange medfølger herrer.

Denne tavle er opsat for efterkommere til erindring.'

Den anden tavle er ophængt til minde om Frederik den 5.s besøg i 1750.

En tavle i våbenhuset optæller sogn for sogn på Bornholm det uhyggelige store antal af ofre for pestepidemierne i 1618 og 1654.

I Allinge-Sandvig døde således 126 personer af pest i 1618, medens der i 1654 var tale om 102 pestofre.

Pengeblokken
Pengeblokken ved kirkedøren er fra 1700-tallet begyndelse.
På jernlåget er smedet Frederik den 4.s monogram (dansk-norsk konge 1699-1730).

Gammelt krusifiks 

Et sergotisk korbuekrucifiks fra omkring 1520 er ophængt på væggen umiddelbart øst for dåbspartiet. Det gamle alterkrucifiks blev efter Nationalmuseets ønske renoveret i forbindelse med kirkens gennemgribende restaurering i 1992.

På gulvet under det gamle alterkurcifiks står der en seksatmet lysestage.
Denne smukke lysestage var en gave fra Allinge-Gudhjem kommune til Allinge kirke ved kirkens genåbning i 1992.

Prædikestolen

Prædikestolen i senrenæssance fra ca. 1650 består af 5 fag, hvoraf de fire rummer statuer af evangelisterne. I det femte fag længst mod nord er Frederik den 3.s monogram (dansk-norsk konge fra 1648-1670). På hjørnerne mellem fagene står 6 piller, der foresteller dyderne med deres symbol.

Det fortælles, at prædikestolen ikke var bestemt for Allinge Kirke. Men skibet, der transpoterede det, strandede på Nordlandet, - Hvorefeter prædikestolen blev reddet land og havnede i Allinge Kirke.

Døbefonten

Døbefonten af Moseløkkegranit er fra 1890. Dåbsfader af messing er af nyere dato.  
Granitgulvet under dåbspartiet er lagt i 1992. 

Alteret:
Foruden et par messingstager fra omkring 1650 samt et par lysestager består alter partiet alene af et krucifiks fra attenhundrettallet.

Kalk og disk er fra 1736 og er udført af Asmus fridrich Holling.

Oblatæsken, der er skænket af menigheden, er udført af Andreas Brøndlund i 1763; i låget er graveret med ursiv: 'Lahs Hansen Mahler 1763' (sognepræst i Sct.Ols og Allinge meninghed 1760-1786).

Orgler:

Det gamle orgel på pulpituret har 6 stemmer. Det er bygget i 1864 af A.H.Busch & Sønner. Orglet har en trædebælg og er således også funktionsdygtigt uden elektricitet. Det blev renovere i 1992

Det nye orgel i kirken nordlige korsarm har 12 stemmer. Det er bygget i 1962 af orgelfirmaet Frobenius.

Vestvæggen
På kirkens vestvæg bag Busch-orglets trædebælg hænger topstykket til kirkens gamle altertavle samt himlen, der før 1892 hang over prædikestolen.

Altertavle fra omkring 1625 er i renæsssancestil. På topstykket står i kursiv. Ordene fra Mark. 19,14 (’lad de små børn komme til mig, det må i ikke hindre dem i, for guds rige er deres’) og Matt. 28,19 (’gå derfor hen og gør alle folkeslagene til disciple, idet i døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn’)

Vestpulpituret
I vestpulpituret er indsat en serie små malerier fra omkring 1750. På en egen morsom og primitiv måde giver det et indryk af, hvordan Allinge Kirke – og desuden Sct. Ols kirke og velsagtens præste eller degnebolig – har set ud i 1700 talllet.

Lysekrone
I koret hænger en lysekrone fra ca. 1650. Det fortælles, at denne stamme fra Hammerhus. De fire andre lysestager i kirken svarer derfor til Hammerhuslysekronen i koret.

Skibet 
Allinge-Sandvig Sømandsforeningen skænkede skibet Naos til kirken i 1905. Stenhugger Hermab Svensson i Rosengade byggede det 

I 1992 blev skibetrenoveret af Villy Holm i Tejn

Våbenhuset
I tårnrummet opbevares nu gravstenen over Blasius van Wickeden, (lybsk høvedsmand på Hammershus 1543-47), og en gravsten over Arxat Alberg Boitin, en søn af den efterfølgende høvedsmand på Hammershus, Herman Boitin; sønnen døde halvandet år gammel den 14. Maj i 1556

Desuden hænger her – som før nævnt – en pestmindetavle samt 6 præsterækketavler, hvorpå navnene på pastoratets 36 præster siden reformationen i 1537, (som der står på den første tavle!) alle er opført. Den ældste af disse tavler er fra 1755.

Klokkerne
Oppe i tårnet hænger to klokker. Den ene har hverken inskription eller årstal, men er antagelig senmiddelalderlig og formodes at være kommet fra Salomons kapel.

Den anden og største klokke er støbt af Johan heinrich Armowitz fra Lübek. På en akanstusbort står indskriften: ’Soli Deo gloria’ /’Gud alene æren’. Og på siden er der det følgende rimet vers:

’Da fjerde Frederich bar begge rigers byrde
Da biskop Christen Worm var geistlighedens hyrde
Da landets kommedant (!) var oberst her Niel (!) West
Hsns Ancher landets provstMahler sogne præst
Da blef jeg støbte paa nye somlenge hafte skrattet
Og Allinge Sanwig bye til min ioprisning (!) skattet
Til kiercke raaber jeg til jorde førd og fryd
Paa dommen dag wi faar ne (!) støre klocke lyd
                                                   Anno 1725 den 3. Julius’