Graver med funktion som kirketjener

Graver med funktion som kirketjener

En fuldtidsstilling som graver ved Allinge Kirke på Bornholm er ledig pr. 1. april 2018, eller hurtigst muligt efter aftale.

Vi hører gerne fra dig, hvis du kan genkende dig selv i nedenstående:
*kan lide udfordringer, at have mange bolde i luften på en gang, kan bevare overblikket.
*er imødekommende og har gode menneskelige egenskaber,
*har ordenssans og kendskab til computer, da megen korrespondance, indkøb m.m.  foregår via mail, og fjernvarmestyring via computer/telefon.
*har kørekort til almindelig bil og kan anvende egen bil i tjenesten
*
ser det som en fornem opgave at holde kirkegården ren og passe den, så den altid er i velholdt stand.
*kan trives med at klippe hække og plante blomster, sørge for gravearbejde og afstivning i forbindelse med
begravelser og ringe med kirkens klokker.
*Er glad for at være ude, og også for at udføre praktiske serviceopgaver som for eksempel vedligeholdelse af redskabsrum og toiletter.
*En graver har også administrative opgaver, så kendskab til regnskabsføring er en fordel
.

Stillingen kræver ikke uddannelse som gartner.

Se stillingsopslaget i sin fulde længde under fanen til venstre. 

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson Stella Lauritsen. Brug kontaktformularen på Allinge Kirkes hjemmeside (www.allingekirke.dk) eller vores e-mail 7560fortrolig@sogn.dk. Husk at oplyse et telefonnummer, vi kan kontakte dig på. 

Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til 7560fortrolig@sogn.dk.

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde
senest den 9. februar 2018